
- Produkter
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Lønsystem Derfor skal du vælge Danløn
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Danløn HR Saml dine HR-opgaver ét sted
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Danløn Direkte Ubegrænset telefonsupport
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Servicepakker Køb personlig vejledning af lønekspert
- Priser
- Videnscenter
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Blog Læs om nye funktioner og ændringer i lovgivning
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Gratis webinar Få den nyeste viden og lær hvordan du bruger Danløn
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Kurser Bliv klogere på alt fra bogføring til barselsregler
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Månedens videotip Vi viser dig konkrete funktioner og små genveje
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Løngennemsigtighed Bliv klar til ny lovgivning
Title
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Produkter
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> App og integrationer
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Priser
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Lønadministrator
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Videnscenter
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Lønsystem Derfor skal du vælge Danløn
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Danløn HR Saml dine HR-opgaver ét sted
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Danløn Direkte Ubegrænset telefonsupport
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Servicepakker Køb personlig vejledning af lønekspert
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Gratis app til medarbejderne Til registrering af kørsel, udlæg, tid og fravær
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Integrationer Nem integration til dine systemer
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> For lønadministratorer Optimér dit arbejde i Danløn
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Oversigt over lønadministratorer Hvis du har brug for hjælp med lønnen
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Blog Læs om nye funktioner og ændringer i lovgivning
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Gratis webinar Få den nyeste viden og lær hvordan du bruger Danløn
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Kurser Bliv klogere på alt fra bogføring til barselsregler
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Månedens videotip Vi viser dig konkrete funktioner og små genveje
- <?xml version="1.0" encoding="UTF-8"?> Løngennemsigtighed Bliv klar til ny lovgivning
Løn
Nyt i Danløn - Juridiske nyheder, løngennemsigtighed og nye funktioner
77 visninger
Vi håber at se dig til vores webinar, hvor du både får en juridisk opdatering om løn- og ansættelsesret og en opdatering på de seneste nyheder i Danløn.
På webinaret får du:
✅ 10 juridiske nyheder om løn- og ansættelsesret
Reglerne indenfor løn- og ansættelsesret udvikler sig løbende, og det kan være svært at følge med.
Derfor kommer Mette Nørlem med 10 juridiske nyheder - blandt andet kommende regler om arbejdsmiljø og sygedagpenge - som alle arbejdsgivere bør kende til.
✅ Overblik over Danløns løsning vedrørende løngennemsigtighed
Reglerne om løngennemsigtighed forventes at træde i kraft 1. januar 2027, og vi er i fuld gang med at udvikle Danløns løsning. På webinaret gennemgår Mette reglerne kort, og Zhao præsenterer, hvordan Danløns løsning bliver.
✅ Nyt i Danløn og tips og tricks
Danløn udvikler sig hele tiden, og på webinaret får du overblik over de nyeste funktioner, der gør dit arbejde med løn og HR endnu nemmere.
Louise viser blandt andet, hvordan du nu kan planlægge ændringer frem i tid for medarbejderne og gennemgår 3 nye rapporter, der giver et bedre overblik over data for dine medarbejdere.
View transcript
Ja, goddag og velkommen. Vi er lige gået live et par minutter før kl. 10 for lige at være helt sikker på at der er lyd og billede igennem. Og jeg kan se på min egen skam her, at jeg sender lyd ud til jer, så det håber jeg selvfølgelig at I kan høre. Jeg får også en melding i min øresnejle med øjeblik. I er meget velkommen til at skrive i chatten, hvis I kan høre mig, eller hvis I ikke kan høre mig. Og hvis I ikke kan høre mig, så skal I tjekke jeres eget setup. Om I har et headset, der er sat til eller ikke sat til, eller om der er noget andet, der driller. Jeg kan se i chatten, at det lader til, at der er fin lyd. Tak fordi I melder ind. Jeg sætter vi stor pris på. Vi er som sagt gået live et par minutter før, så vi venter lige til kl. 10.00, før vi starter for alvor. Godt hjemme, at der er mange af jer, der melder ind i chatten. Det sætter vi pris på. Vi har glædet os til i dag, kan I tro. Alt er fint og alt er ok. Det er godt. Godt at høre. Ja, så er inder vi bare lige på erklæringen. Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Ja. Vi måske tænker, hvor er alle de andre? Vi plejer jo at åbne med alle, der skal tale i dag. Men faktisk så er vi hele fire, der skal tale i dag. Og hvis vi alle fire skulle sidde sammen og sige velkommen, jamen så skulle vi sidde på skyet af hinanden. Og godt nok arbejder vi tæt sammen i Danlund, men der trækker vi trods alt en grænse. Så det har jeg haft fornøjelsen alene, men bare roligt, jeg har bare et par praktiske ting, før vi kan starte for alvor. Den ene det er, at vi som så vanligt sender en mail til jer senere i dag, med både et link til webinaret og et link til de slides, vi kommer til at vise. Og det andet det er, at fordi vi har så meget spændende på paletten, jamen så kommer vi ikke til at besvare spørgsmål. I kan altid skrive i chatten, også med simple ting, og så kan det være, at min god kollega kan svare jer, men det er ikke noget, I skal sætte næsen alt for højt op efter. På programmet, der har vi tre ting. Vi har først 10 juridiske nyheder ved min god kollega Mette Nørlem, som ligger for lige om et øjeblik. Så bagefter, jamen så skal vi snakke løng gennemsigtighed. Der bliver Mette Nørlem også og starter der, før vi får besøg af min anden kollega, Sau, som vil fortælle om Danlunds løsninger til løng gennemsigtighed. Og til sidst, jamen så kommer Louise i studiet, og hun skal tale om ting, der er sket siden sidst i Danlund, og også komme med en række tips og tricks. Og med det, så vil jeg gerne sige goddag og velkommen til min første gæst, som slider ind i billedet her. Det er da det, man kalder rullende nyheder, er det ikke, Hulrik? Det er det, jo. Mette Nørlem, tak fordi du er kommet hele vejen fra de jyske. Over til Djævleøen, det sætter vi pris på. Det er godt. Mette Nørlem, det er en række forskellige tips og tricks omkring løn og HR juridiske emner. Og det er altså dagens tip herfra. Jeg har lige startet sådan en lille ting, der ligger ude i højre side af din skærm, og den knap kan du roligt trykke på med det samme. Den vil åbne Mettes LinkedIn-profil i en ny fane, og så kan du altså lige følge hende bagefter. Og det er en god idé, fordi Mette deler lystigt ud på LinkedIn'er omkring en række forskellige tips og tricks omkring løn og HR juridiske emner. Og det er altså dagens tip herfra. Men nu skal vi i gang. Vi skal i gang med 10 jødiske nyheder, Mette. Så vi skal lige dele den rigtige skærm. Og så skal jeg få lavet billedet. Så hvis du trækker lidt tætere på. Det gør jeg. Det kan du tro. Så er sene din. Værsgo. Jeg ruller ind og ruller dig ud. Tak for det, Ulrik. Og ja, godmorgen og også velkommen her fra mig af. Der sker jo på løn og HR, der sker jo en hel masse løn. Og jeg har prøvet at samle op, hvad der er sket det sidste års tid. Jeg kommer også til lige at briefe, hvad det er, vi kan forvente i det nye år. Så det er sådan lige, at I forhåbentlig lige er opdateret på det. Så lad os kigge igennem. Det er relativt nemt. Jeg har 10 nyheder, så det er jo bare at tælle ned. For vi så er færdige, når vi har taget de 10 nyheder. Så lad os starte. Og jeg skal sige med det samme. Det er jo, når man kigger tilbage på nyheder inden for HR og løn. Så er det jo sådan en blandet land her. Så vi kommer til at snakke lidt løn gennemsigtighed. Vi kommer til at snakke sygdom. Vi kommer til at snakke forskelsbehandling. Og alle mulige andre ting. Så det bliver sådan en blandet landhandel. Så nu er det sikkert noget, I tænker, det er meget interessant for mig. Og nu er det måske noget, I ved forvejen. Eller tænker, det har jeg ikke så meget med for. Men jeg håber, jeg rammer jer alle sammen med i hvert fald et par af nyhederne. Ja, lad os starte op. Nummer 1. Nummer 1. De første, jeg har med, de handler sådan lidt omkring noget af det her med sygdom. i forhold til, hvis vi har medarbejdere, der er syge. I det her tilfælde er det ikke medarbejderne selv, men medarbejdernes børn. Og det her er sådan et område, hvor vi hele tiden ser, at der på de her ting sker en hel masse ting. Den første nyhed, jeg lige vil dele med jer, det er, det har egentlig altid været sådan, at hvis en medarbejder fik barn, og barnet inden for de første 46 uger blev indlagt på sygehuset, så kunne man forlænge overloven. Det kunne man før i op til 3 måneder. Det er nu lavet om, så nu kan man forlænge det op til 12 måneder. Det kan selvfølgelig være et barn, der fejler et eller andet. Det kan også være et fortidligfødt barn eller noget andet. Så er der simpelthen muligheden for, at man forlænger overloven. og det er klart, hvis der giver meddelelse fra de her sygehus eller hospitaler eller noget andet, jamen så kan I også søge refusionen længere. Det betyder ikke, at I skal give mere i løn. I skal selvfølgelig bare holde fast i det, I har. Men der er i hvert fald dagpenge til medarbejdere i en længere periode. Så var det sådan tidligere, at for at man kunne få den her forlængelse, så skulle barnet være indlagt på hospitalet. Og det giver selvfølgelig meget god mening, men nogle gange så sker der faktisk også det, at hospitalet egentlig siger, at det kan godt give mening, at man stadigvæk er indlagt, men sådan til hjemmeophold. Det kan godt være i hjemmet, men barnet er stadigvæk under observation og indlagt og alt det andet. Det har man selvfølgelig rettet op på, så det også gælder nu. Det giver jo ikke nogen mening i det, for det er jo præcis et barn, der på samme måde også er under behandling. Så den sidste ting, jeg også lige vil nævne om det her med barns sygdom, det er sådan i barsersloven, at far og medmor skal tage de her... to uger, altså den her fædreoverlov, dem skal de tage inden for de første ti uger. Og det betød jo nogle gange, hvis et barn var indlagt i lang tid, jamen så var man egentlig nødt til at tage de to uger på sygehuset. Og det var måske ikke det, der sådan helt var mening. Så nu er det sådan faktisk, at far kan gemme den her fædreoverlov, og så kan den tages på et senere tidspunkt. Så det var sådan lidt om det her med barns sygdom. Jeg vil også sige lidt om... Jeg fortsætter lidt med sygdom, men det er så mere i forhold til jeres medarbejdere. Fordi vi fik for et par år siden sådan en sygedagpenge, en ny sygedagpenge og form. Og der kan sådan løbende ting, der ændre sig. Og der er så de seneste ændringer her fra 1. juli. Det er faktisk sådan, at man har besluttet, at hvis en medarbejder er langtidssyg, så er det jo sådan i dag, eller har det været indtil 1. juli, at medarbejdere og arbejdsgiver og kommune tilsammen skulle løse den her opgave med at få medarbejderen tilbage i job eller finde en anden løsning. Kommunen vil gerne spare penge, og det gør man jo også på den her måde ved at sige, at når man har de her mere ukomplicerede sygeforløb, som varer mindre end 26 uger, så behøves man faktisk ikke længere, at medarbejderen også skal gå til samtaler med kommunen. Nu tænker nogle af jer måske, at det er et langt sygeforløb. Alt sidder kompliceret, og det er selvfølgelig kompliceret at være syg i lang tid der med på, men vi kan jo sagtens have sygeforløb, hvor vi egentlig har fuldstændig styr på, hvordan kører forløbet, og så skal der ske det og det og det, og vi har en fuld plan. Det her betyder jo faktisk, at ansvaret i noget øje grad er lagt over til arbejdsgiver og arbejdstager at finde de her løsninger, fordi formålet er jo stadigvæk, at medarbejderen bliver frisk og kommer tilbage i jobbet igen. Så husk det her, at det ikke er nødvendigvis krav, at medarbejderen skal til kommunen. Ønsker i det, eller mener det giver mening, eller ønsker medarbejderen, at kommunen inddrags, så må I række ud, og så tager de selvfølgelig og går ind i sagen. Jeg vil også lige nævne kort, at man nedlægger også de her rehabiliteringsteam, og det betyder jo fremover, hvis I skal have noget med flexjob at gøre, så er det kommunen direkte, der tager den afgørelse og skal kigge på den del af det. Yes. Det var ikke mere sygdom i den her omgang. Nu skifter vi spor. Og den her vil jeg rigtig gerne dele med jer, for den er super vigtigt. Den er sprunget ud af noget omkring overenskomster. Og nu sidder måske nogen af jer og tænker, at vi har ikke overenskomster. men den kan godt alligevel være relevant for jer, så inden I helt tænker, at det er ikke relevant, så dykker vi lige ind til det. Det der er i det, det er, at vi har i 30 år, tror jeg, haft lov om forskelsbehandling af deltidsansatte. Det er vi et forbud mod. Det vil sige, at hvis man er deltidsansat, så skal man have det samme som fuldtidsansatte, hvis man laver det samme. så hvis den eneste forskel er det her med antal timer, så må der altså ikke forskelsbehandles. Og det er en lovgivning, som vi har haft længe. Det der så har været udfordringen i det her, det er, at i rigtig mange overenskomster, der har der så stået, at før man kunne få overtidsbetaling, så skulle man, hvis man var på deltid, arbejde helt op til normen på de 37 timer. Først derefter fik man overtidsbetaling. Man fik selvfølgelig løn en til en, fra de 32 timer op til de 37 timer. Det var ikke sådan, at medarbejderne ikke fik løn. Men de fik måske en til en. Og hvis der så i overenskomsten stod noget, om man skulle have overtidsbetaling, det kunne være 1,25 eller hvad ved jeg, jamen så trådte det først i kraft, når man havde opnået de 37 timer. Det har været forespurgt nogle gange i EU-domstolene. Først i 23 og igen i 25. Og begge gange har EU-domstolene sådan med tilbage og sagt, ah, må det ikke, det er forskelsbehandling. For det betyder jo faktisk, at man først opnår overtidsbetaling, når man har arbejdet i en længere periode. Da dom nummer to kom, så begyndte man at være en lille smule bekymret i de her overenskomstsystemer. Og derfor så har vi haft her i foråret nogle voldgiftsager. Det er jo en voldgift, det er jo overenskomstsystemet, egne domstole kan man sige. Og de har altså fastlagt, at en lang række offentlige og private overenskomster simpelthen er i strid med de her EU-regler. Og derfor er det ulovligt. Det betyder, at nu sidder man i overenskomstsystemet og siger, vi skal noget andet næste gang, vi laver overenskomster. Men vi er også nødt til at kigge på det nu. Og nogle overenskomster, er gået i gang med faktisk at lave tilbagebetaling af de her medarbejdere, som på den måde har fået for lidt i løn med overarbejde. Når jeg nævner den her, også selvom I ikke har overenskomster, så er det fordi, der er ret mange virksomheder, der egentlig har kopieret den her model. Så hvis I har det hos jer, så er I altså nødt til at lave den her praksis om. Jeg skal selvfølgelig sige, at det handler jo ikke om, at man har krav på betaling. Det handler heller ikke om, at man har krav på overtidsbetaling. Det er kun det her med, at hvis alle, uanset hvor meget man arbejder over, kun får en til en løn, jamen så er det jo fint. Så er der jo ikke forskelsbehandling. Så det er jo kun der, hvor nogen får en overtidsbetaling, før de andre gør det. Så vær lige opmærksom på, om I har det, og så er I simpelthen nødt til at rydde op i det, for det vil være en ulovlig praksis. Yes. Og vi skifter kraftigt emne igen her. Ulrik, vi kommer langt omkring. Jeg vil også godt nævne lidt nogle arbejdsmiljøregler. Det er jo sådan et område, hvor der hele tiden sker en hel masse ting på, og der hvor vi har set, at der sker noget nyt lige nu, det er i forhold til de unge. I har sikkert hørt, at politikerne er meget optaget af, at de unge kommer ind og får fritidsjob, og bliver en del af arbejdsmarkedet. Og det giver rigtig god mening, men man vil også samtidig gerne passe på dem. Så jeg vil sådan lige kort give sådan et indblik i, dels sådan generelt, hvordan reglerne er for arbejdsmiljø for de unge, men jeg vil også sådan lige til sidst, kommer jeg lige med noget, der er nye regler, og sådan er en skærpelse, i hvert fald i forhold til nogle job. Når vi snakker om de unge, så skældner vi meget mellem nogen, der er fyldt 15 år, eller ikke er fyldt 15 år, eller har afsluttet 9. klasse. Og man skal huske på, at man kan godt være 15 år, og stadigvæk gå i 9. klasse. Og så hører man altså til blandt de helt unge. Så hvis man er over 15, og har afsluttet 9. klasse, så betyder det i realiteten, så er man sådan egentlig, i arbejdsmæssig sammenhæng voksen. Altså man kan egentlig lave alle opgaver, og der er ikke noget, man ikke må lave. Selvfølgelig er der særlige regler, omkring sundhedsskadelige stoffer, og der er materialer, man ikke må arbejde med. Man må heller ikke lave tunge løft, eller noget andet, som kan skade de unge, og deres kroppe. Men ellers så er det sådan, så dem vi skal kigge særlig ind i, det er jo de her helt unge. Det er dem, der er 13-14 år, eller som endnu ikke har afsluttet 9. klasse. I kan godt se, at jeg har lavet sådan en liste her. Det er ikke fordi, jeg vil gennemgå den her liste, men det er mere for, at I kan se, at de opgaver, vi må sætte de her helt unge til, det er jo sådan relativt simple opgaver. Det er støvsuge og samle service ind, og gå tur med nogen fra et plejehjem, eller let af ekspedition, eller læse højt, eller snitte grøntsager, eller sådan en ting. Så det er selvfølgelig de mere enkle, og simple opgaver. Og derfor så har vi også fået, nu kommer jeg til de nye regler, det her med de helt unge, som arbejder i butik. Fordi i butik, der er det jo ikke, der er man jo i samarbejde med andre, både medarbejdere og kollegaer, men selvfølgelig også med kunder. Og der har vi sådan fået nogle, noget stræksere regler om, hvordan de her unge skal håndteres, når de er i en butik. Det kan jo både være en netto-butik, det kan jo også være en café, eller i alle steder, hvor vi har butik, og vi har unge, der er ansatte i butik. Meget af det handler om, at de skal simpelthen guides, og hjælpes, og på alle måder, så den passes på. Og den sidste del, det er de her unge, der sidder ved kassen, eller har direkte kundekontrakt. Det er der, der er sket en helt ny stramning, af de her regler. Fordi der er simpelthen nu kommet, at de ikke længere må arbejde med. udgangskasser i spidsbelastning. De må ikke være der, hvor der er mange mennesker, og højt tempo, fordi så ellers sker, at der er konflikter. De må ikke sættes i situationer, hvor de skal kontrollere, og sætte grænser. Og de må heller ikke være, i den her situation, hvor der skal gives særlig vejledning. Og hele tanken med det her, det er jo selvfølgelig, at man oplever, at der i butikkerne, kan være en ret hård tone. og det skal de unge simpelthen, ikke stå i. Så hvis I har noget butik, hvor der er kundekontakt, så er I i hvert fald nødt til, at kigge ind i, hvis I har nogle af de helt unge, at det er en anden type opgaver, de skal kigge ind i. Den sidste, jeg lige har taget med, og den vil jeg slet ikke gå ind i. Jeg tænker, I får slidesene, når vi er færdige. Jeg kigger på Uler, ikke. Han ligger. Det er godt. Og derfor har jeg taget med, fordi der er også ret straks regler til, hvornår man må arbejde, når man er 13, 15, 16, 17 år. Og dem har jeg lige taget med, så har I i hvert fald dem, for det er både noget med, hvor meget man må arbejde, og også hvor mange timer per dag. Så den kan I selv læse dertil. Yes. Så er vi kommet til nummer 5, og endnu en gang, så må vi sige nu til noget helt andet, fordi nu skal det handle lidt om forskelsbehandling. Når jeg har taget den her dom med, så er det ikke fordi, den her dom i sig selv, i selve dommen, er super interessant, men det signal, den sender, er relativt interessant for mange virksomheder. Fordi den her, den handler om en ung lærerstuderende, som skulle i praktik, og hun kommer ud på skolen, og går rundt og hilser på kollegaerne, og giver hånd til alle de kvindelige lærer, men ved lave religiøse årsager, ikke give hånd til de mandlige, lærer. Det synes skolen er forkert, og det synes man er, det ønsker man ikke, at man gør forskel på den måde. Så man siger, ved du hvad, vi har ikke lyst til, at du er her, så man afbryder samarbejdet. Den går så, sådan op igennem systemet, og ender helt op i højeste rakt, så kan det ikke blive højere, i min verden. hvor man prøver at diskutere det her med, om det er okay, at man bortviste hende, fordi hvis man skal bortvise nogen, på grund af det her forskelsbehandling, fordi hun sagde jo, det var religiøse årsager, så skal man altså have sådan et savligt formål, og det skal være hensigtsmæssigt, og det skal være nødvendigt. Og det som, man forstod godt, det var et savligt formål, i højeste rakt, man forstod også godt, det var hensigtsmæssigt, at man stillede alle kollegaer lige, men højeste rakt havde det også sådan lidt, var det virkelig nødvendigt? Kunne man ikke godt have fundet andre måder, at hilse på hinanden måde, eller kunne man ikke have sagt, at hun ikke hilste på nogen, eller var det virkelig afgørende, for at det her samarbejde kunne fungere? Og når jeg taget dommen med, så er det ikke fordi, den handler specifikt om håndtryk, men den handler jo om, at vi i højere grad forventer, at der er plads til alle, også når der er religiøse hensyn, eller alle mulige andre hensyn, og det betyder, at der er sådan en i hvert fald udvidet grænse til, i os som arbejdsgiver, skal kigge ind i og sige, hvordan kan vi finde ud af at omgås hinanden, sådan som vi alle sammen kan være i det. Og er der noget, der helt specifikt gør, at man ikke kan passe jobbet, så må man selvfølgelig som arbejdsgiver sige, så hænger det ikke sammen, men man skal altså prøve at finde en løsning på, hvordan man kan omgås de her ting, eller ikke omgås rummet de her ting, så alle kan være der. Yes. Ja, sceneskift endnu en gang, fordi den her, den her tænker jeg, den har jeg glædet mig til at dele med jer, fordi den er nemlig super interessant, det kan godt være, at jeg synes, den er mere interessant end I gør, men fordi den handler om tidsregistrering, og nogle af jer har sikkert været kunde hos Danløn i mange år, og også ved, vi har arbejdet med og fortalt om tidsregistrering, og det var jo sådan, de her nye regler, der kom om, at arbejdsgiver skulle stille et tidsregistreringssystem til året. det er der rigtig mange, der har gjort, men jeg ved også, der er nogen, der har tænkt, det får vi ikke gjort, eller det gider vi ikke, eller det synes vi ikke er nødvendigt, eller hvad det er. Og det, jeg har truet med bøder, og alt muligt andet, derfor den stol, jeg sidder, men jeg vil godt fortælle lige, også om en anden konsekvens, det her fik, fordi, sagen her handlede om, en tømmerlærling, og denne lærling, blev sammen med sin mester enige om, de skulle nok ikke fortsætte samarbejde, det var ikke et super godt samarbejde, så de blev enige om, at ophæve det her ansættelsesforhold. Det var ikke til diskussion, så det gik egentlig helt fint, men de skulle selvfølgelig have afsluttet, alle de her ting, og på vej ud af døren, der siger lærlingen så, for øvrigt, jeg har da en række overarbejdstimer. Ej, siger mester, det har du ikke. Jo, det har jeg, siger lærlingen. Det diskuterer de så lidt. Og det der så sker, det er, der går jo så tvivl om de her arbejdstimer, og man går videre med det i systemet. Og da de så sidder til det her møde, hvor de skal kigge på det, så tager lærlingen en lille lommebog op ad lommen, hvor han har noteret, hvilke timer han har arbejdet over. Så kigger dommeren på, arbejdsgiver siger, arbejdsgiver, har du sørget for et arbejdstidssystem? Nej, det har jeg ikke, siger arbejdsgiveren. Har du sørget for at tjekke medarbejderens arbejdstid? Nej, det har jeg heller ikke, siger arbejdstid. Og så skete der simpelthen, det, at da arbejdsgiveren ikke havde levet op til de pligt, der vi skulle, jamen så lagde man medarbejderens egen tidsregistrering til grund. Og det betød altså, at den her lærling gik faktisk ud af døren med ret mange penge på lommen, for de her timer, som arbejdsgiveren ikke kunne modsætte. Så konklusionen på det her er jo, at tidsregistrering bruges også i de her diskussioner om, hvorvidt arbejdstiden er det. Så det fortæller jo, at I skal stille et system til rådighed, men I skal også tjekke op på, om timerne passer. Ellers riskerer det at blive gørt. Yes. Den her vil jeg tage meget kort, men det er en helt ny lovgivning, der er kommet i august, som fortæller noget om, at man vil indføre ID-kort på de her større byggepladser. Jeg tænker, det hen ad vejen måske udvides til alle byggeprojekter, men lige nu er det i hvert fald de største af dem. Og det der er i det, det er jo, at byggebranchen har rigtig mange udenlandsk arbejdskraft beskæftiget, og det er ikke dem alle sammen, der får den løn, de skal. Det er ikke dem alle sammen, der har arbejdstilladelse, eller oprædstilladelse, eller noget i den stil. Og derfor vil man indføre det her ID-kort, sådan at når de offentlige myndigheder kommer ud og tjekker, så kan man ret hurtigt tjekke, er det her en, der har papirene i orden, er det en, der er ansat hos en arbejdsgiver, fordi på kortet skal der faktisk stå, hvilken arbejdsgiver man arbejder for, og det vil sige, så har man også pludselig mulighed for at tjekke, om de får rigtigt løn. Loven er først vedtaget her i august, så vi mangler stadigvæk lige lidt endeligt på det, men derfor ved vi heller ikke helt præcis, hvem der skal udstede de her ID-kort, for det forventes at være arbejdstilsynet. Men vær opmærks på, at hvis I byder ind til nogle af de her store projekter, så kommer det her krav her i løbet af ikke så langt til. Yes. Den der er også bare lige en kort en, jeg vil nævne. Som arbejdsgiver har man jo pligt til at anmelde enhver form for arbejdsulykke, og det betyder jo, at det er jo bare selv den dag, jeg lige snubler over dørtrænet, og synes det gør lidt ondt i det ene knæ, kan man se, hvis det sker på arbejdspladsen, er det jo altid en arbejdsulykke. Men det betyder jo også, at man får rigtig mange arbejdsulykker at anmelde. Og nu har man så sagt, prøv at gøre det lidt mere praktisk, så kan man godt som arbejdsgiver vente med at anmelde en arbejdsulykke, hvis det betyder, at man ikke har fravær i mere end tre dage i den sammenhæng. Det er jo super vigtigt at sige, det betyder ikke, at det ansvar, I har som arbejdsgiver, fratages. Det vil altså sige, hvis det der knæ, jeg nu havde lidt ondt i nogle dage, faktisk efter tre måneder, viser at der skal opereres, så er vi tilbage i det helt almindelige erstatningskriterie. Men det er altså, det er kun anmeldelseskrav. Det betyder jo, at nogle af de der mindre anmeldelser, kan vi måske springe over. Jeg kunne godt anbefale jer, at I lige noterer det, hos jer selv, fordi hvis der er gået tre måneder, kan det være rigtig svært at huske, hvad det var. så det er måske et lille notat, man kan lave et eller andet sted, om det der sker. Men anmeldelse af selve arbejdsgiver, kan man godt vente med, hvis ikke, at det kommer over de her tre dage. Så skal vi lige om lidt, nej, så lovede jeg, venter jeg nemlig lige lidt, så skal vi lige om lidt, hvad hedder det, snakke løngegjensigtighed. Men inden jeg kommer til det, så lovede jeg også lige at sige lidt om, at vi har jo også lige startet op på et nyt folketingsår. Og der vil jeg godt lige, så den giver et indblik i, hvad det er, vi skal forholde os til, i hvert fald ifølge regeringen, det de planlægger og fremlægger her, i det kommende folketingsår. Og inden I tænker ikke mere løngegjensigtighed, eller noget andet stort, så kan jeg glæde jer med, at der ikke er nogen store opgaver, for arbejdsgiverne her, i det kommende år. Så her er jeg, hvad I har vente. Og nu har det jo lige været Halloween. Og Halloween ved I jo godt, der kan man få slik eller ballade, og jeg synes, det er et meget godt billede på, at noget af det her, det er måske noget, I tænker, det er meget nice, så det er nok, jeg går i slikerafdelingen, og så er der noget af, hvor man tænker, ah mere af det. Men det er ikke de helt store ting. Vi får, og det er lovforslag allerede fremsalt, og bliver vedtaget meget, meget snart. Vi kommer til at få en udvidelse, af basisårloven, på det vi kalder soveoverlov. Og det er simpelthen fordi, at man har ikke haft mulighed for, at kunne give dagpenge, i den situation, hvor den ene af forældrene, afgår med døden, i et familieforhold, hvor der er mindre røde børn. Det gør man, nu fra 1. januar, træder de regler i kraft. Altså det vil sige, forældrene, den forældre, der er tilbage, har 12 ugers ret til dagpenge. Og det er jo selvfølgelig, et forsøg på, at få håndteret, den umulige situation, og finde ud af, hvordan kommer vi videre herfra. Så er der løngegjemsigtighed, det siger jeg ikke noget om lige nu. vi går stadigvæk og venter på anden behandling. Det kommer vi til at snakke om lidt mere, men det er selvfølgelig det, vi ved, vi har i vente. Så er der det her med platformsarbejdere, hvor man, det er dem her, der sådan skal forestille at være selvstændige, men som i realiteten, kun laver arbejde for en arbejdsgiver. Og der vil man altså stramme reglerne, for dem, så de også får bedre arbejdsvilkår. Det kommer vi til at se et lovforslag på i februar. så indførte man for et par år siden krav om, at virksomheden skulle sikre rimelig indkvartering til ansatte. Det er jo selvfølgelig ofte udenlandsk arbejdskraft. Det har ikke rigtig virket. Så gør man det, man altid gør politisk, så skurer man på bøderne, fordi man vil altså ikke have udenlandsk arbejdskraft at henvise til at bo i uhumske forhold, eller gamle container, eller hvad ved jeg. Og så den sidste, og det er jo meget morsomt, vi har brugt lang tid her i huset på i hvert fald at få stor bededag afskaffet. Nu genindfører vi den så igen fra 2030, og det kommer der også et lovforslag på i februar, og så må vi se, hvordan det ser ud. Den aller sidste ting, jeg har med, det er lige nogle enkle ting omkring, hvad hedder det, løngemsigtighed. Og det er sådan ikke, fordi vi skal gå meget ind i reglerne lige nu, men i hvert fald sådan bare lige give en kort brief ind i nogle ting, vi ved, som måske er lidt nye i forhold til det, vi har sagt hittil. Som I ved, når vi snakker løngemsigtighed, så er der jo sådan to faser i det, kan man sige. Den ene er allerede det her med rekruttering. I rekruttering vil man have, at det bliver forbudt at spørge om nuværende eller tidligere løn. Og det er jo simpelthen for, at man ikke tager sådan et, hvad hedder det, et lavt lønniveau med sig hele vejen igennem. Så det bliver et forbud mod det. Så bliver det også sådan, at arbejdsgiverne skal fortælle medarbejderne, potentielle medarbejdere, om enten startløn, eller det lønintervall, der ligger i stillingsopslaget. Og det har vi egentlig vidst hele tiden. Og det betyder jo, at I skal finde ud af, vil vi skrive det her i stillingsopslaget, vil vi fortælle det, når vi indkalder til samtale, eller vil vi tage det under selve jobsamtiden. For selvfølgelig må vi gerne snakke løn, selvom vi ikke må tanke om den tidligere løn. Men det der sker, det er, og det er der, hvor jeg gerne lige vil præcisere, det vi ved nu, det er, at det her startløn eller lønintervall, det skal oplyses, inden I selv begynder, eller inden medarbejderen begynder at snakke om løn. Så når man nu sidder til den her samtale, og siger, prøv at høre her, vi skal jo også snakke om løn. Hvad er din lønforventning? Så skal I senest på det tidspunkt, inden medarbejderen begynder at smide tal på bordet, så skal I have fortalt, hvad det er for en startløn, eller et lønintervall, I forestiller jer. Så medarbejderen kender det på forhånd. Så husk den her aktiv informationsblik. Og jeg har mere aktiv informationsblik, hvor I også skal informere, fordi den anden del af det her med løngennemsigtighed, det er jo også det her medarbejderen, nu pludselig får mulighed for, at se sin egen løn sammenlignet med løn i tilsvarende kategori, så den opdeler på løn. Og det betyder jo, at jeg kan komme ind og sige, jeg er kategori 3, jeg vil gerne se min løn, og jeg vil gerne se gennemsnitslønnen for mænd og kvinder, i lige præcis min kategori. Det tænker jeg også, I allerede har styr på, men det der er det nye i det, det er igen, at det meget præcist er præciseret i loven, at det faktisk kræver, at arbejdsgiver aktivt skal oplyse om retten til det, og det skal I mindst en gang om åren, og det plejer jeg sådan at sige, det handler om, så er man altså oppe på ølkassen, og siger, nu skal I høre her, husk nu, I har ret til at se jeres løn, og I har ret til den her indsigt, i de her kriterier, der ligger bag ved den her kategori, I har. Så det var sådan to, som betyder, at I som arbejdsgiver, skal have sådan en aktiv informationspligt, og det vil jeg gerne lige præcisere. Det blikker meget godt op til, Ulrik, nu er jeg nemlig færdig med de her 10 nyheder, at vi skal til at snakke løngegjemsigtighed lige om lidt. Det skal vi med det. Tusind tak for det. Det var ligesom første del af vores show her i dag, og som Mette siger, så vil vi nu vende blikket mod løngegjemsigtighed, fordi hvis der er et emne, som er hot and hot for tiden, jamen så er det jo netop det. emne. Og Mette, jeg tror, at hvis jeg vækkede dig i nat, kl. 2.30, og spurgte dig, hvad er det for noget? Så tror jeg bare, du ville starte. Du ville jo bare køre dig ud af, nærmest i søvn. Det vil være langt. Fordi du sagde også, før vi gik på, at du havde holdt dit oplæg. Altså, jeg ved ikke, hvor mange gange det var, men det var i hvert fald mange gange. Så vi er glade for at have dig i studiet igen. Og det, som kommer til at ske lige om lidt, jamen det er, at Mette vil slå ned på, på nogle af de regler og krav, som særligt gør sig gældende for små og mellemstore virksomheder. Fordi det er jo der, hvor denne kunderne er flest. Og så har du også kun 12 minutter med det. Ja, det er benhårdt. Så det bliver lidt for speed. Men før vi kommer så langt, så vil vi gerne lige høre fra jer derude. Fordi det skal jo ikke kun være os, der taler i en eller anden time. Så jeg har faktisk lige aktiveret en lille afstemning. Den burde være synlig nu, i højre side af din skærm. Hvis du ser webinaret i fuld skærm, så skal du lige ud af fuld skærm, før du kan deltage i afstemningen. Så svar gerne på det spørgsmål, vi har ude i højre side nu. Og Mette, mens vi venter på svarene. Fortæl mig lige, hvis du nu fik, eller nu får du 30 sekunder. Ja. Hvad handler de her regler om, der kommer her lige og blivit? Altså, jeg har jo den heldige situation, jeg har lige gennemgået nogen af dem. I hvert fald ikke. Det handler jo om, at vi skal have gjort klar, hvordan gør vi det her i vores rekratering, hvad er det for en proces vi har. Det handler også om, og det er måske den vigtigste del af det her, det er lige præcis den slide, der stadigvæk er på skærmen, ikke det her med medarbejderens ret til indsigt. Det er nok den, som de fleste virksomheder frygter. Det er måske også den, medarbejderen ser frem til. Og det er den. Og det handler jo både om, at vi skal præsentere nogle tal. Det handler jo også om, at vi skal præsentere nogle kriterier. Fordi hvis jeg nu får at vide, at jeg er en kategor i 3, og ser nogle tal for det, så skal jeg jo også vide, hvorfor jeg er en kategor i 3. Og det er jo der, hvor jeg så skal kunne tage en diskussion, med min chef om, er jeg en kategori 3, og hvorfor får jeg så mere eller mindre i løn, end min vanlige kollega, eller hvad det er. Så det er jo sådan kriterier, og så er det tal, og så er det det her med rekruttering. Og det taler super godt ind, i det som Sauer kommer til at snakke om, lige om lidt. Fordi det er jo lige præcis noget af det, som vi også kommer til at understøtte, i de løsninger, vi har. Og hele baggrunden for reglerne, de kommer over fra EU, men det er jo de her relativt store lønforskelle, man historisk har kunnet se, mellem mænd og kvinder. Kan du ikke lige fortælle det igen, hvad er det for nogle, hvor store er de tal? Jo, men altså EU, når vi spørger EU, så er det sådan overordnet, cirka 12 procent, når vi kigger på EU generelt. Og da jeg så det tal, så tænker jeg, at det er måske nok lidt lavere i Danmark. Det er det ikke. Det er højere i Danmark. Og det er der faktisk en ret god forklaring på, fordi det man egentlig ved, det er, at jo højere vi kommer op i hierarkiet, jo større bliver lønforskelle. Så når vi taler om menigmedarbejder, så er der ikke så store lønforskelle, men når man kommer længere op på de højtuddannede, og på de højere ledelsesniveau, så er det der forskelle, det kommer. Og da vi jo i Danmark har mange højtuddannede kvinder, og også mange kvindelige ledere, sammen med vores andre EU-land, så er det derfor, at lønforskelle er højere. Og når jeg kigger på 14 procent, så er det måske nok sådan, der er nok nogle af de forskelle, der kan forklares, men stadigvæk selv helt ned, uanset hvordan vi piller i nogen som helst af de her tal, så kan vi altså finde, at der er nogle forskelle, vi simpelthen ikke kan forklare på nogen måde andet, end der bare er forskel på, men jeg kender. Blimrende. Godt. Jeg kan se, I har stemt lystigt derude. Lad os lige prøve at få rups, så bliver jeg kottet af her. Lad os lige se, hvad svarene er. Der er rigtig mange af jer, der 40 procent svarer, at I mangler noget, for at I parere til lyngeomsikthed, 33 procent svarer, at jeg er nærmest på par bund. 2 procent svarer, at jeg er super klar, og 22 procent svarer, at jeg er nogenlunde klar. Jeg snakker til de 2 procent, det er super nemt, så jo. Ja, det er super. Men med det igen, jeg er nærmest på par bund. Ja. 34 procent. Hvordan flugter det med det, du hører derude, når du holder oplæg? Jamen, jeg tror, det flugter meget godt med det, jeg hører. Altså, der er jo nogen, der er, jeg tror, de fleste har hørt om reglerne. Jeg tror, de fleste har en finansier, hvordan de skal, men jeg tror, der er rigtig mange, der sidder og tænker, hvordan pokkerkøber i dag. Det håber jeg, jeg kan give et lille bud på, og nogle steder, har jeg jo også oplevet, at små virksomheder siger, det er nok ikke for mig. Ja, det er det. Altså, de her omkring indsigt og rekruttering, der er ikke nogen nedergrænser. Så det er alle virksomheder, uanset om man så nærmest kun har én medarbejder, der skal i gang med det. Så måske kan vi give et lille bud på, hvordan man kan komme i gang, når man nu sidder og er helt på barbund, eller noget andet. Det kan vi, og det er også det, vi skal nu, for nu går Mette i gang med anden del af sit oplevelse, der skal vi lige have det i skærm. Og jeg kan også fortælle, at til alle jer derude, som allerede bruger Danløn til at køre løn, jamen bare roligt, fordi Danløn kommer jo med ikke en, men faktisk to løsninger til lønkomstikkenhed, og det kan være en lille teaser for Sauns oplæg lidt senere. Men Mette, du fik 12 minutter, og de starter nu. mandesøvn, så er det ikke du vil vække mig med ind om natten, og så skulle jeg snakke om det her. Det bliver en kort mandesøvn, hvis jeg kun får 12 minutter. Nej, jeg skal bare gøre det kort, det kan vi også sagtens. Jeg kan ikke få den her til at skifte, Ulrik. Jeg skal lige bruge for lidt assistance her. Jeg skulle ikke lige klikke på et eller andet. Vi har lige et teknisk issue. Sådan der, tak for hjælpen. Så er vi klar. Yes. Den der tror jeg jo, jeg kan gå ret hurtigt henover, for det var jo det, du spurgte mig om, Ulrik. hvad er det, vi skal kunne levere? Og de ting, der sådan helt overordnet i den her første omgang, handler om, hvad vi skal kunne levere, det er jo det her med at sige, vi skal have styr på lønniveau og lønspænd, når vi rekrutterer. Vi skal kunne finde ud af, hvordan vi regner på den her gennemsnitlige løn for mænd og kvinder, fordelt på fast og variabel løn inden for hver kategori. Regnestykket, det kan jeg godt afsløre nu, uden at sige det hele, og uden at tage sarvesord ud af munden. Det skal vi nok hjælpe jer med i Danmark, men der ligger noget arbejde forud, fordi vi ved jo ikke, hvem der skal være kategori 1, 2 og 3 og så videre hos jer. Så I skal lave det foregående arbejde, det vil jeg dykke lidt nere ned i, hvad det er, I skal lave. Men selve regnmaskinen, den lover jeg, den har vi styr på. Og så endelig, så handler det jo ikke kun om tal, det handler måske nok om, at jeg skal kunne se som medarbejder nogle tal, men jeg skal også vide, hvad det er for nogle kriterier. Og kriterier handler jo om, når du er en kategori 3, så har du plus 5 års erfaring, du har den uddannelse, eller noget andet. Og det er jo der, hvor man så kan begynde at have en diskussion. Nu kan I se mit midterste eksempel her, der er gennemsnitslønnen for, eller min løn, det øverste tal, 512.000. Den er noget lavere, end mændens gennemsnitsløn på 582.000. Og det er jo derfor, vi så kan begynde at diskutere, om forskellen skyldes, at jeg ikke helt lever op til de samme kriterier, som mændene gør, eller om det simpelthen er bare, fordi jeg har en lavere løn, end mine mandlige kollegaer. Men lad mig prøve at give mig, eller give et eksempel på, hvordan man kan gå i gang med den her opgave. Og det er jo, det er jo de mindre virksomheder, jeg lige her tænker på, fordi hvis man, der er pokkerste forskel på, i den her opgave, at have 20 medarbejdere, eller 10 medarbejdere, og så de her virksomheder, der har 5.000 medarbejdere, fordi så er det selvfølgelig en noget mere kompliceret proces at komme i gang med. Men når man ikke er så mange, så starter vi jo egentlig meget med, at prøve at kortlægge, hvad er det for en job vi har. Jeg kommer med et eksempel bagefter, så tror jeg det her giver mere mening. Hvad er det for nogle job vi har. Få en overblik over det. Når vi så har gjort det, så prøver vi at sige, hvad er det for nogle kategorier vi har. Og der skal vi så prøve at inddelt, alle jobbene i de her kategorier. Og der skal I huske på, at man kan være i en kategori, fordi man enten laver det samme. Det kan være, at vi alle sammen er mekanikere, eller noget andet. Men det kan også være, at vi bare vurderer, at det arbejde vi laver, det arbejder samme værdi. Så I skal ikke sådan tænke i job og noget andet. I skal også tænke i, hvor er det man er henne i det her setup, og hvor er det man laver samme værdi. Fordi det vil man gerne have, at det er begge dele, der indgår i det her. Så skal man beskreve de enkle kriterier, for hver kategori. Og når I har gjort det, så er det en sidste opgave. Det er jo det her med at indsaste kategorien, for hver medarbejder, ind i lønsystemet. Fordi så kan vi trække data. Vi kan ikke vide, om nogen er to eller tre eller fire, hos jeres kategori. Så når I har lavet de her tre første opgaver, og taster det ind, så er det, at vi kan få vores regnende skine til, at regne tal ud, så I kan vise til en medarbejder, når de kommer og spørger. Nu kommer mit eksempel. Jeg har forestillet mig, eller lejet med tanken, at jeg har sådan et lille autoværksted. Og det kan godt være, I underveje skriner lidt af eksemplet, fordi jeg har ikke så meget forstand på autoværksted. nu har jeg prøvet at tage det her eksempel. Fordi det er jo en mindre virksomhed, hvor vi starter med at sige, hvad er det for en job, vi har. Vi kort lægger job. Vi har en værkstedschef. Det er ham, der ringer og tager sig af bugningerne. Ja, du kan godt få vinterdæk på på torsdag. Så er der en værkfører, der går ud og siger, du ordner vinterdæk, og du laver service på den der bil. så har vi et par mekanikere. Jeg tror nok, jeg har fundet ud af, da vi jo er stedet andre gange, at jeg har opfundet en ny tikel, der hedder en senior- og juniormekaniker. Men tanken er jo selvfølgelig, at den her seniormekaniker, det er jo ham, der bare hver eneste gang kan høre den mindste knirkelyd, så ved han præcis, hvad det er. Og juniormekanikeren er måske knap så erfaren, men kan lave alle almindelige reparationer og service på bilen. Så har vi en lærling, og endelig så har vi sådan en administrativ medarbejder, som sidder og tager sig alt det her inde på kulturhøjet med løn og regnskab og fakturer osv. Det tror jeg kunne ligne, selvom I måske ikke driver et autoværksted, så kunne det måske ligne en virksomhed ude ved jer, sådan en sammensætning af det her. Det næste jeg så gør, det er, at jeg vil oprette kategorier. Nu har jeg kun 6 medarbejder, så jeg skal jo ikke have 17 kategorier. Så jeg har valgt at have to. Jeg har en, der hedder personale med ansvar, og så har jeg en, der hedder medarbejder. Henne i punkt 3, der skal jeg så have opstillet kriterier for hver af de her grupper. Når jeg kigger på det her personale med ansvar, så er der nogle ting, der er fælles for dem. De har et ansvar, de har måske et budgetansvar, de har en ledelsesopgave, og der er nogle andre ting, de har fælles. Men jeg vil også gerne have kompetencer med ind i de her kriterier. Det er jo ikke de samme kompetencer. Hende, der sidder inde på kontoret, hun skal jo ikke vide en pind om biler formodentlig, og ham, der står ude på værkstedet, skal nok ikke vide noget om regnskab og budget og lave løn. Så jeg kan sagtens have nogle kompetencer, som siger, de her kriterier er fælles for den her gruppe A, men der er nogle kompetencer, som jeg hver især kan adressere, hvis de spørger om, hvorfor de er i den her gruppe. Det samme gør jeg nede i B'eren for de almindelige medarbejdere. Det er også faglige kompetencer. De skal vide nogen biler selvfølgelig, de skal kunne have kundeservice. Det er måske også noget sikkerhed, eller hvad ved jeg. Og når jeg så ikke har så mange grupper, fordi jeg ikke har så mange medarbejdere, så kunne man godt nogle gange have sådan et eller andet form for noget niveau, niveau 1-3 for eksempel. Fordi den her seniormekaniker, han vil givetvis være på et højere niveau end juniormekaniker. Og hvis jeg har de her niveaulevels her, så betyder det jo også, at jeg kan forklare, når juniormekanikerne kommer og siger, hvorfor er min løn lavere end de andre. Jamen det er altså, fordi du har et andet vidensniveau. Og endelig, den sidste del jeg skal, det er at gå over og inddele mine medarbejdere, og sige, hvem er det, der så skal i kategori A, hvem skal i kategori B. Og det er så i det her tilfælde, min værkstedchef og min værkfører og den administrative medarbejder, de er i den her personale med ansvar, og de tre andre, de er i kategori B. Og når så man har gjort det, så er det at gå over og teste det ind i lønsystemet, fordi så ved vi, hvem det er, vi skal beregne, når man skal sammenligne løn med hinanden, og beregne gennemsnitslønninger. De her stillingskategorier, jeg vil lige sige lidt mere om det her, fordi når I sidder med de her stillingskategorier, så pas på, I ikke får dem lavet alt for brede. Altså en, der hedder alle funktionærer, det går ikke. Det er simpelthen for bredt, ikke fordi der vil, hvis I kigger på funktionærer, så vil det typisk være meget forskelligt, det de laver, og de vil være på forskellige niveauer. Det nytter heller ikke, når I laver sådan en meget snævere kategori. Payroll specialist med tre års erfaring. Det er måske nok lige snært nok, der bliver nok ikke mange mennesker i den kategori. Så prøv at lave sådan nogle brede kategorier. Lad være kun at kigge på, om, hvis I kigger på mit eksempel, så handlede det jo ikke kun om, at vi havde noget, der hed mekaniker som kategori, eller administrativ. De var i samme kategori, og det er derfor, de hed 1, 2, 3, eller A, B og C, eller sådan noget. Fordi en kategori er en gruppe af medarbejdere, som udfører samme arbejde. Det er måske den nemste del af det, men det er også dem, der udfører arbejde af samme værdi. Det er jo der, hvor vi pludselig skal til at sammenligne. Er en værkstedchef, en der laver arbejde af samme værdi, som den her administrativ medarbejder sendte. Det var det i mit eksempel, og derfor så havde vi det. Så lad være at få lavet de her kategorier alt for snævere. Så vil jeg også lige nævne, at når I skal kigge på, hvad det er for nogle kriterier, der er relevant, så prøv for det første, at lad være at tænke på personen. Fordi pludselig så sidder vi der og tænker, ah, men der er også Hanne, og Hanne hun er en knæ, og hun laver så meget, og hun skal da i hvert fald i en høj kategori. Det er ikke det, der er tanken. Tanken er det jobbet, der skal bedøms. Og de her kriterier, det kan godt være, I har nogle andre hjemme hos jer, der er super relevante, så må I selvfølgelig gerne tage dem med. Men det her, det er de officielle, det er dem, man fra EU's side også har sagt, det er de her kriterier, vi vil have med. Vi vil have, at man kigger på færdigheder, som er kompetence, og viden og erfaring. Der kan også være noget med indsats. Det kan være arbejde af hård belastning, eller der er en hård arbejdsbyrde. Vi forventer, at nogen arbejder mange timer, så får man også en betaling for det. så kan der være hele det her ansvar, ledelse, hierarki, og beslutningskompetencer osv. Og endelig kan der være nogle arbejdsvilkår. Så når I skal kigge på kriterier, så synes jeg, I skal starte på den her, og se om det ikke dækker det hjemme hos jer. Og er der sådan noget helt specifikt hjemme hos jer, der er vigtigt, så tag selvfølgelig også det med. Den sidste ting, jeg lige vil tage med, det er, at jeg har prøvet at lave sådan en lille 10 to do liste. Og noget af det har jeg allerede gennemgået, men der er også nogle andre ting, I da godt lige vil sige, det er, start med at lave en oversigt over, hvilket job I har. Det har jeg lige vist, at det her kortlægt job. Bestemt, hvor mange stillingskategorier I skal have. Og det skal ikke være, altså heller have nogen, der er lidt større, end have rigtig mange, fordi så bliver det også svært at håndtere. Så skal man fastlægge de her relevante, og objektive kriterier, for hver stillingskategori. Og så skal man den her, den er ikke super nem, så skal man også afgøre, hvilke stillinger, der har samme værdi. man skal have inddelt alle job i kategorier, og så skal de her kategorier registreres i lønsystemet. Det er det, jeg lige har sagt, så det er, det har vi allerede gennemgået. Så er der fire andre ting, jeg lige vil nævne, fordi det er I nødt til også at kigge på. Det er sådan lidt mere fremadrettet, og det er lidt mere proces. I er nødt til at finde ud af, hvem er det, der skal give indsigt. Hvis nu de her regler træder i kraft, hvad vi forventer 1. marts, og der så står en medarbejder 1. marts, og siger, jeg vil gerne have indsigt i min løn. Hvem er det, der skal give de her data? Løn har tallene, men de har måske ikke indsigt i kriterierne, osv. Så hvem skal give indsigt? Det er heller ikke alle ledere, der er helt klædt på til at tale om den her løn og kriterie, så hjælp også dem godt med det. Endelig så skal I også have fundet en proces for, hvordan løn fastsættes ved nyansættelser, og hvordan deles det. Gør vi det i stillingsopslaget, eller hvad det gør? Og endelig, så er det som jeg sagde, også i den første del af mit indlæg, at en gang om året, så skal man altså meget aktivt, og det er ikke nok i en personalhåndbog, kan jeg lige skynde mig at sige, hvis nogen tænker, at det var en smart løsning. En gang om året, der skal man altså helt aktivt ud og melde ind, at medarbejderen har den her ret, og det er I også nødt til at finde ud af, hvem gør det, hvem har ansvaret for det. Yes. Jeg tror egentlig, at det var sådan den korte fra mig af, Ulrik. Tak, Mette. Og ved du hvad, som ham, der skal styre tiden, så har du holdt tiden fuldstændig på. Det vil jeg gerne sige dig tak. Ja, det er også en præstation i sig selv. Jeg vil sige dig tak, fordi du kom og gjorde sig som klogere. Jeg håber, at mange af jer derude, fik nogle gode og har oplevelser, og jeg vil faktisk også lige, Mette, før du lige får lov til at gå, lige sige, at vi faktisk i Danlundregi, er kommet med en guide, omkring lundgennemsigtighed, for relativt nylig. Den ligger nu, også ude i højre side af din skærm, eller det gør den om et par sekunder. Og den kan du roligt trykke på, det er en knap, og du vil stadigvæk blive i webinaret, og så kan du hente guiden, når vi er færdige med at sende her for i dag. Mette, du skal videre til middelfart, og hold op, Lid. Det skal jeg. Tak, fordi du kom. Kan du gætte, hvad det er om? Jeg har en ret for at gøre. Der er meget fokus på det derude, så det er godt. Rigtig god fornøjelse. Og så skal vi have næste levende billede ind på scenen her. Det er dig, Sav. Mette, du må bare... Ja, men så går jeg og bagom her. Går du bare bagom, det er så fint. Igen, når vi er mange mennesker i det her studie, så skal vi næsten sidde på loven af hinanden. Sav, velkommen til. Tak. Nu har Mette lige præsenteret reglerne, og nu skal du gå et spadestik dybere, og præsentere de, ikke bare en, men to løsninger, som Danland kommer med, om vi ikke alt for længe omkring løngennemsikthed. Og det bliver rigtig spændende, det glæder vi os til. Og jeg håber, I da har hukket ud, stadigvæk ikke faldet helt i søvn, og sidder godt til rette, fordi nu skal vi i gang med det, så nu skal vi lige tilbage i præsentationen. Og Sav, så er jeg senere din. Tak skal du have, Frederik. Jamen, jeg vil gå igennem lidt omkring Danlands løsning på det her med løngennemsikthed, som er et helt vildt hot emne. Jeg vil også bare springe ud i det. Jeg vil ikke tage så meget omkring en intro eller noget. Hoppe bare videre i den her præsentation. Jamen, som sagt, som Ulrik siger, vi kommer altså med to løsninger. En, der er lavet til alle jer, som bare har en Danland-lønkonto, og bare bruger løndelen af Danland. Og så har vi en mere guidet, en mere, hvad kan man sige, detaljeret version af løngennemsikthed til jer, der også har tilkøbt Danland HR. Og dem vil jeg komme ind på i de efterfølgende slides, når vi kommer dertil. I sådan en kort sagt, kan man sige, i lønløsningen, den, som man får med, når man bare har en Danland-konto, der er der blevet opsat nogle ting her, jeg vil vise i min slides her efterfølgende, som gør, at du kan gå hen og blive compliant, og har de grundlæggende data til, at du kan arbejde med løngennemsikthed. Men herudover, så har vi lavet en version til Danland HR, som er en lidt mere guidet, en mere detaljeret dokumentation, du kan lave på løngennemsikthed. Og den får du, hvis du har Danland HR. Så jer, der ikke har Danland HR, vil jeg nævne, at det koster 27 kroner pr. medarbejder, man har. Og med en max cap på 850 kroner om måneden. Herudover, så laver vi også en speciel udvidelse til jer, der har mange medarbejdere. Altså der vil jeg sige omkring 100 medarbejdere op efter. Der kommer vi til at arbejde også på, det er i planlæggingen, det kommer jeg ikke til at vise her i dag, men en integration til opacity, som gør, at du kommer endnu dybere ind og arbejder med løngennemsikthed, hvis der er behov for endnu flere detaljer. Jamen, lad os springe ud i det. Jeg vil vise dig og jer, hvordan det præcis ser ud i Danland når du kommer dertil. Den dag vi lancerer løngennemsikthed i Danland, og her der starter jeg med at fortælle jer lidt omkring, hvad du får med, hvis du bare har en Danland-lønkonto, altså det vil sige, at du ikke har tilkøbt Danland HR, så sker der det helt automatiske inde på medarbejderens profil, som du kan se her inde på medarbejderen generelt. Der kommer altså en ny sektion på profil, der hedder løngennemsikthed. Og der er det felt her, der hedder jobkategori, og alle medarbejderprofiler i Danland bliver altså født med den jobkategori, der hedder jobkategori 1. Og det er altså ubetinget alle medarbejderprofiler. Alle bliver født med, at vi er i jobkategori 1. Og der kan du måske allerede regne ud her, at hvis jeg som Danland-bruger ikke gør andet, og bare laver min løn, som jeg plejer, jamen så sker der det helt automatisk, at alle medarbejdere bliver så grupperet sammen i jobkategori 1, og dermed bliver sammenlignet med hinanden i forhold til deres løn, og hvor de ligger i gennemsnit, osv. Så det er faktisk ret vigtigt, vil jeg bare sige, at den dag vi lancerer, hvis ikke det passer, alle mine medarbejdere er i jobkategori 1 sammen, jamen så er det vigtigt, at jeg får den tildelte de rigtige jobkategorier, så at beregningen bliver lavet korrekt. Inden på siden virksomhed og tilpasninger, der kommer der også en ny sektion, altså det er den her side, hvor du som Danland-bruger måske ved, at du opretter flere timelønslinjer, eller omdøber din timelønslinjer, overtidstillæg, osv. Her kommer der også en ny sektion, der hedder løngennemsnitighed, og her kan jeg navngive mine jobkategorier, og jeg kan også oprette flere, hvis jeg har behov for mere end bare en. Og som man kan se her i screenshotet her, der har jeg mulighed for at ændre teksten, hvis nu ikke skal bare hedde jobkategori 1, men jeg gerne vil give den et andet navn. Men der er også en tekst, hvor jeg har mulighed for at beskrive, hvad er det, der indgår egentlig i den her jobkategorien. Og der har vi skrevet med sådan en grade-out tekst her, som skal hjælpe dig som Danland-bruger, hvor vi skriver under beskrivelse, at du kan beskrive de kriterier, du inddeler efter, overveje de objektive, kønsneutrale kriterier, som færdighed og indsats ansvar, og arbejdsvilkår, så du har altså mulighed for at indtaste, hvad er det egentlig det her job, det går ud på. Her har jeg et screenshot af, hvor jeg herinde på tilpasninger siden har oprettet tre kategorier. Og det her er bare et random eksempel, jeg selv har lavet, hvor jeg har oprettet tre jobkategorier. Her i min virksomhed har vi en kategori, der hedder support, en der hedder salg, en der hedder second level support. Og der har jeg så skrevet her, som et eksempel for en beskrivelse for min support jobkategori, at det er medarbejdere, der yder kundsupport, vejledning, kategorien omfatter roller med ansvar for at løse kundehenværelser, rådgive om produktet, og håndtere sager ud fra et fagligt vide, kompleksitet og ansvar. Det kunne være et eksempel på, hvordan jeg kunne beskrive et jobkategori. Og når jeg har gjort det, så kan jeg ind på medarbejderens profil, på samme side, jeg nævnte før ind i medarbejder generelt, altså vælge den jobkategori, netop den her medarbejder tilhører. Og det skal jeg så have gjort på, alle mine medarbejdere vælger den jobkategori, den medarbejder tilhører, så systemet kan beregne korrekt. Inden på siden, der hedder personale goder, som ligger ind under løn og lønberegning, der kommer der også en ny sektion. Og i den her nye sektion, den hedder også løngennemsigtighed. Surprise, surprise. Der er et felt her, der hedder, som er løngennemsigtighed skoder. Og den bliver altså placeret, aller nederst på siden, hvad kan man sige, væk fra resten af de løndeler, der ellers er på siden. Og grund til, at den er blevet placeret, sådan lidt væk fra alle de andre, det er, fordi den er lidt mere speciel. Speciel på den måde, at der bliver ikke indberettet noget, til enkomst i det her felt. Og den har ikke påvirkning på den måde, at den bliver ikke vist på medarbejderens lønsæde, på nogen måder. Så det er et felt, der er lavet til kun, til beregningen af det, vi kalder sum- og løngennemsigtigheds skoder. Og hvad er sum- og løngennemsigtigheds skoder? Jamen det kunne for eksempel være, at medarbejderen har adgang til en kaffeordning, eller en frugtordning, eller fitnessordning. Det her er jo også medarbejdergoder, som skal med i beregningen af løngennemsigtighed. Og det her felt er så lavet til mig, som arbejdsgiver, så jeg kan teste den værdi, som så kommer med i beregningen, af løngennemsigtighedsberegningen, når det skal sammenlignes med medarbejderen. Og når medarbejderen har adgang til fitness, for eksempel, så er det ikke noget med, om han bruger den her fitness, eller ej. Altså jeg bruger mig og Nørlem, men jeg er Nørlem som et eksempel. Jeg arbejder stadig, altså begge to, hun har samme CVR-lummer. Hun arbejder i Vejlekontoret, hvor hun ikke har adgang til fitness. Jeg arbejder her i Allerød, hvor jeg har adgang til fitness. Jeg bruger ikke det her fitnesscenter, selvom det ligner, at jeg gør det. men altså det skal testes på medarbejderen, Saul Young, at når han har adgang til fitness, så skal jeg taste værdien af den adgang til fitness, på hans profil, men jeg skal ikke gøre det på midten Nørlands profil. Yes. Og det her felt med sum af løngepædelseskoder, kan specificeres mere, hvis man har den HR. Det skal jeg nok komme lidt tilbage til. Så kommer der også en ny rapport, altså ind under virksomhedsflisen, under udskrifter, kommer der en ny rapport, der hedder løngennemsigtighed. Og her har jeg altså mulighed for, når jeg har gået i Kald Løn, og folk er ind under de samme, altså under de rigtige jobkategorier, at trække en rapport, der viser, hvor er det henne, medarbejderne ligger. Så for eksempel i eksemplet her, i den her slide her, der kan man se, at Kirsten Christensen, som er den yderste medarbejder, jeg har her på min rapport, jamen hun ligger altså 3,81% lavere i løn, i gennemsnittet, i forhold sammenlignet med alle de mænd, hun er i jobkategorien med. Og den kan man altså trække i Excel, og bruge som et grundlag til, at argumentere ud fra, hvis lønmodtageren kommer, og spørger, hvor er det, min løn ligger i forhold til, dem, jeg ligger i jobkategorien med. Og det var alt, jeg ville fortælle omkring, hvad jeg får med som Danlønbruger, når jeg bare har Danløn lønndelen, altså standardproduktet. Så vil jeg komme en lille smule ind på, hvad får jeg med, hvis jeg har tilkøbt Danløn HR. Og der kommer, hvad kan man sige, jeg har blevet spurgt et par gange, altså er Danløn HR's løngennsigtet, kun lavet til dem, som har mange medarbejdere. og det vil jeg svare, klart nej til. Altså Danløn HR's version, af løngennsigtighed, er lavet til alle jer, uanset om I er én medarbejder, eller om I er 150 medarbejdere, osv. Hvis I bare gerne vil have, en mere guidet løsning, til det lønge gennemsigtighed. Så det vil sige, at hvis du har behov for, at blive taget lidt mere i hånden, og sikre dig, at tingene bliver gjort korrekt, jamen så er Danløn HR noget for dig. fordi du får en guidet opsætning, fra start til analyse, og du kan dokumentere, de her jobkategorier, i flere detaljer, end det jeg lige viste før. Du kan oprette, de her personale koder, som medarbejderne har, så du ikke bare skal indtaste, en sum af lønge gennemsigtighed, som jeg viste på siden af før, men du kan faktisk indtaste, hvad kan man sige, medarbejderkoderne, og tildele dem, indkvist på de forskellige medarbejdere, og kan opdater, et jobkategori, og hvor flere medarbejdere er gangen, hvis du ikke vil gøre det, en af gangen prer medarbejder. Og så kan du også dokumentere, særlige forhold, på bestemte medarbejderprofiler, altså hvis du har behov, for at teste, hvor den her medarbejder, han får en højere løn, på grund af dit og dat, så har du mulighed for, at gøre det, inden det er højere, og har det et samlet sted, hvor du ligesom kan, kan trække noget data, hvis der er nogen, der kommer og spørger, hvorfor er det lige, ham her, at man får 20% mere løn, end alle andre fx. Og her der har jeg så taget, et slide med, som viser, den her, tag i hånd, wizard, hvis man kan kalde det sådan, som man får med, når man arbejder med, Dan Lund HRs, løngenstændighed. Altså jeg kan oprette, jobkategorier, ligesom jeg viste før, på siden tilpasning af mig, men her der, udover at jeg kan vælge, at den skal hedde supporter, og lave min beskrivelse, som jeg har lavet her, jamen så har jeg også mulighed for, at gå helt ned i detaljer, at skrive, hvad er færdighederne, hvad er ansvaret, hvad er indsatsen, hvad er arbejdsvilkårene, for netop det her job, sådan så at, jeg virkelig har min dokumentation, i orden, hvis jeg skal forsvare, hvad er det egentlig, der indbæres i det her job, og det er meget vigtigt, at man skriver, kønsneutrale, og objektive kriterier, på det hele. Det må ikke være baseret på, på noget, der ikke er kønsneutralt, fx. Så får jeg også det med, som HR bruger, at jeg kan trække en rapport, det vil sige, når lønmodtageren kommer til mig, som arbejdsgiver, og spørger, hvor ligger min løn henne, i forhold til alle de andre, jeg er i job, kan det kunne I med? Jamen med Danløn HR, så bliver det simpelthen muligt for dig, at kunne trække en rapport, der faktisk, som udgangspunkt, bare kan blive udleveret til medarbejderen, så han får indsigt i det. Yes. Det sidste, jeg vil nævne her, det er vores hjælpetekst, altså uanset, om du har Danløn HR, eller ikke Danløn HR, så findes der allerede en hjælpetekst, som du faktisk har logget ind i Danløn og finde, som hedder lønniveau, og den giver dig en simpel beregning på, hvordan er det, vi beregner løngennemsigtighedsløn, hvis man kan sige det sådan, og den viser dig også helt specifikt, alle de lønndele, der indgår i beregningen, så hvis du er i tvivl om, fx. er faste tillægget, Danløn kommer de med i beregningen af løngekampsigtighed, det gør den, så vil du kunne se det på den her hjælpetekst, så det vil jeg helt klart anbefale, I går nu og kigger på, og bliver lidt bekendt med. Hvad tror du, det var det, Udrik? Det er lønende. Godt, Sara, tusind tak for det. Selv tak. Jeg kan lige fortælle jer alle sammen, at nu fik Sara, ligesom med nødvendig, kun 12 minutter, og det er jo begrænset, at man kan nå, men bare roligt, fordi Sara og jeg, vi har allerede en optagelse i kalenderen, hvor vi kommer til at gå fuldstændig, fra A til Z, omkring løngekampsigtighed, og hvordan du gør i den løn. Så det er nogle videoer, vi udkommer med på vores platforme, i nærmeste fremtid, vi ved ikke præcis hvornår endnu, men bare roligt, den kommer altså, hvor vi simpelthen tager det fuldstændig, step by step. Det er nemlig rigtigt. Fordi vi vil være godt klar over det her, et emne, som er komplekst, og som skal sidde lige i skabet, så der kommer noget hjælp der. Ja, godt. Var det det? Jeg vil sige, jeg spørger dig, der var en af de ting, jeg vil spørge dig om, fordi jeg tror mange har hørt dit oplæg nu, og tænkt, nej, det er jo fint nok, men hvornår kommer det live i Danland? Og vi ved godt, at det er jo svært at love noget, i softwareudvikling, men hvis du skal komme med, en overordnet estimat, hvor er vi så hen? Vi er lovet langt i udviklingen, så der går ikke lang tid, før vi faktisk releaser. Vi kommer til at release, både løndelen og HR-delen, samtidig, og vi sigter efter at gøre det, inden det vi kalder lønne uge, her i november måned, altså inden den sidste uge, her i november måned. Hvis vi ikke lige når det, så kommer det lige på den anden side, af november måned, det vil sige, inden den femte dessert, så er den i hvert fald udtale. Ja, og det er selvfølgelig noget, vi kommer til at fortælle vidt og bredt om, på vores sociale medier, i vores nyhedsbrev, som jeg håber, at du allerede får derude, og alle andre steder, hvor vi kan komme i tanke om det. Godt, tak, tak fordi du var med, selv tak, og så skal vi lave endnu en omgang, ståle dans i studiet, det bliver også den sidste, det kan jeg godt love, nu får vi Louise, i studiet, og Louise, ja, det er en fornøjelse, at have dig med igen, du har jo prøvet det før, og skal også prøve det senere, i december. Ja. Du er en del af vores support team, og underviser også på udvalgte Danlande kurser. Lige præcis. Du har fået 25 minutter nu, til at fortælle om, ting der er nye i Danland, og så har du også nogle tips og tricks, til alle vores seere. Og det skal du bare i gang, så vi skal have, dels her med dem igen, og så slider jeg ud igen, og senere din, værsgo. Så ses vi lige om lidt. Hej med jer. Jeg starter med lige, og skal fortælle jer lidt om, hvad har vi udviklet af nye ting, i Danland, siden sidste års Danland Connect. Yes. Så det første her, er et ønske, fra Dansk Industri, hvor vi har udviklet reelt løn, eller det man kan kalde for, samlet løn. Og den kan I altså slå til, inden på medarbejderkontakt, med vis reelt løn, på lønssiden, for en enkelt medarbejder. Og det kan også aktiveres, via medarbejder med nasseopdatering, hvis det er, at det skal påføres på alle. Og grunden til, at Dansk Industri, har ønsket det her, som en udvikling til Danland, det er, at de har henvendt sig, fra medlemmer, som oplever, at arbejde deres ansatte, simpelthen finder, at de bliver lukket, af andre arbejdsgivere, til at få et nyt job, hvor der er en højere grundløn, eller timeløn. Det er bare ikke nødvendigvis, den ægte sandhed, for medarbejderen, i det eksisterende arbejde. Så her vil jeg lige vise et eksempel, hvordan det ser ud, når man har slået det til, for en funktionæransat, altså en ferie, med lønordning medarbejder. Som eksempel her viser, så har Kirsten, altså en grundløn, på 38.900, men når der er slået, den reelle faste løn til, så går den ind, og laver en beregning, af alle de andre vilkår, som Kirstens ansættelser har. de tillæg af, SH, fritvalg, og pensionprocenter, der kunne være, en forhøjet ferietillæg, osv. Den går ind og beregner her, og i vores eksempel, har vi været lidt gavmilde, så hendes faste, reelle løn, er faktisk 52.954,34. Så hvis hun bliver lokket af, og hun kan få 45.000, i grundløn et andet sted, så kan det jo være, at hun faktisk får snydt sig selv. Så her har man altså, muligheden for at få vist det, hvad hendes sande virkelighed er, i eksisterende arbejdsgiver. For en timeløn, altså løbende ferieordning, der vil man i lige så, kunne vise den reelle timeløn, at den er højere, end de her viste 220, den går igen ind, og tager højde for de procenter, der er af opsætninger og vilkår, for Peter Jensen her, og hans reelle timeløn, er altså 345,03. Den skarpe seger, ser nok, at det står i blåt, og det er understreget, det er faktisk, fordi det er et hyperlink, og det betyder, at når Peter eller Kirsten her, modtager deres lønsedler i e-boks, så vil de have muligheden, for at kunne trykke på det her link, og komme til en hjemmeside, som Danløn selvfølgelig står bag, hvor vi forklarer opsætningen af lønsedlen, og blandt andet også har et punkt på, hvor forklaringen er, hvordan beregner man egentlig, den her reelle timelønsats, eller grundløn. Så det er også en hjælp for jer, som arbejdsgiver, at kunne dygtiggøre, eller kloge medarbejderne på, hvordan er det beregnet. Et andet ønske, som også kommer fra blandt andet dansk industri, det er, at vi er blevet gjort opmærksomme på, at der for nogle overenskomster, ikke skal beregnes pension, af stor beddags kompensation. Og det har vi så derfor gjort muligt, at man inder under medarbejder, ferie SH, på medarbejder med ferie med løn, som har den her store beddags kompensation, sat op. Der kan I altså gå ind og fjerne fluebenet, sådan at stor beddags kompensation, ikke bliver medtaget i pensionsgrundlaget. Yes. Noget nyt, der også er kommet, det er tre rapporter i Danmark. Vi har udviklet en pensionsoversigt, og en medarbejderoversigt, og en medarbejderdetaljer. Og alle tre rapporter, kan ekspluteres til Excel, så man kan arbejde videre med det, og definere det, man har brug for, når man sidder og kontrollerer. Jeg vil vise jer lidt senere her, i den tid jeg har, hvordan de her rapporter ser ud. Så det vender jeg tilbage til. Så har det også været sådan før, at når du er en Danlønpartner, som vi kalder det, altså en administrator, I administrerer lønnen for jeres kunder, så har I ikke haft muligheden for, at kunne lave en tilbageførselslønafregning, og sende den ud til godkendere, hvis ikke I havde godkenderettigheder. Det har vi lavet om på nu, så nu vil I altså allerede, bare med at læse og skrive rettighederne, kunne sende den her tilbageførselslønafregning, igennem til jeres godkendere, så I kan hjælpe kunden endnu mere i mål, med de eventuelle rettelser, der måtte være. Noget andet, vi også har udviklet for jer Danlønpartnere, det er, at I kan oprette kunden direkte fra jeres administratormodul. Det har tidligere været sådan, at I som lønadministrator får en ny kunde i hus, og så har I fået oplysningerne på kunden, og så har I gået på hjemmesiden, og så har I oprettet Danlønkontoen på vegne af kunden, som om I var kunden. Og så har I tildelt jer selv som administrator, og sættet de ting op, der skulle være, så lukker I ud af den her Danlønkunde, og så har I kunnet tilgå på jeres administratorprofil efterfølgende, og fortsætte med jeres kundeforhold og lønafregning. Det er altså blevet lavet om nu, blandt andet også på baggrund af vores midtideekrav, der har gjort den gamle arbejdsgang enormt upraktisk for jeres lønadministratorer. Det er jo ikke nødvendigvis, at I har midtide på kunden på det tidspunkt, at I ønsker at komme i gang, så I vil altså allerede nu under admin og kunder kunne oprette den nye kunde direkte fra administratormodulet. Og når man trykker på knappen opret ny kunde, så kommer man til den her one-pager, hvor I tester kundens oplysninger. I digter altså et brugernavn og en adgangskode, og personoplysninger og virksomhedsoplysninger for den her kunde. Og så trykker I simpelt opret. Så kommer kunden altså med det samme på jeres kundeliste. Den vil blive født med læserettigheder, men I har allerede muligheden for under admin og brugeradgangen at ændre i rettighedsforholdene, hvis I skal have læser- og skriverettigheder eller faktisk godkenderettigheder for den her enkelte kunde. Og så logger I på og kan fortsætte arbejdet hurtigt. I udleverer brugernavn og adgangskoden til kunden selv, hvis at de også skal kunne tilgå deres standardkonto. Det er trods alt deres informationer og medarbejderens oplysninger, der ligger derinde. Så det er altså jer lønpartnere, der skal informere kunden omkring det. Så har det også været eftersporet i et stykke tid, om ikke man kunne få Danlundfakturen sendt ud til flere e-mailadresser. Og det kan man nu. Man kan altså herinde under kontofakturer indsætte alle de e-mailadresser, som man har lyst til. Man skal bare sætte et semikolon imellem. Vi ser rigtig mange af vores kunder sende den direkte til et regnskabssystem. Det kunne være fx Economic har sådan en smart indbakke. Og det kunne også være, at man havde vist her i eksemplet, enten en faktureindbakke eller en bogholder, der skal have den som en kopi i en eller anden indbakke. Så kan man altså sætte alle tre dele på her og trykke gennem. Bare så længe der er et semikolon imellem, så kan man sende den ud til lige så mange, man har lyst til. Så er vi også kommet med noget nyt, der hedder planlagte ændringer. Den findes under vores medarbejdermenu herude. Og man kan også kalde det for datastyring fx. Her i første version, der er det muligt at ændre på grundløn. Fremtidige ændringer på grundløn. Det kunne være AM-pension eller almindelig pension, I kan lægge ind. Og man går altså bare ind her og trykker på planlagte ændringer. Når man gør det, så bliver der vist her muligheden for at vælge en enkelt eller flere medarbejdere. Man angiver, hvornår skal det gælde fra. Det kunne jo være, at man vidste, at Jørgen Møller her, han faktisk skal have pension fra 1. december, fordi han er ansat 1. september. Så det er efter tre måneders ansiglitet, som bliver han tildelt det her. Det kan være svært at huske, når man sidder i september med første lønaveregning. Så nu er det altså muligt, at I kan få lagt det ind, således at det bliver medtaget i lønberegningen, når at gælderfra datomen indgår i den her lønperiode, I afregner. Det man også kan herinde, er, at I selvfølgelig indikerer, hvilken felt er det, I vil opdatere. Og det skal gælde, er det grundløn, er det pension eller AM-pension. I indtaster de nye værdier, og så har I muligheden for at tilføje en eventuel note, ligesom vi har gjort her, at medarbejderen er berettiget til pension efter tre måneders ansættelse, fordi han blev ansat 1. september. Og så gemmer I den. Så har lønberegningsmodulet allerede den viden, når I kommer frem til decemberlønaveregningen for Jørgen. I overblikket for planlagte ændringer vil man altså via filtre, som vist her midt på siden, kunne gå ind og søge på givende medarbejdere, eller eventuelt felter, man har ændret på, hvis man nu skal kontrollere noget. Der er også en statuskolonne, som i min optik giver rigtig god værdi, at man kan se de planlagte ændringer, du har oprettet, hvornår bliver de anvendt. Og som fortalt før, gælder fra datum, skal bare indgå i lønperioden. Så ligesom her kan vi se, at Hanne Jørgensen, hun er altså anvendes nu i hendes planlagte ændring, fordi vi er i gang med at lave en augustløn i det her eksempel. Og de andre har en status som planlagt. Det man også har udviklet her i planlagte ændringer, det er en ændringslok og en historik, og det er fordi, vi har flere brugere, både på Danløn kontoren og på jeres Danløn partners, altså administratormodulet. Så det kunne jo være, at I er flere kolleger, der arbejder på samme kunde. Og her kunne det jo være interessant, at man kan se, hvornår er de ændret, hvornår er de oprettet, hvornår er de givetvis kommet til at blive slettet. Det kunne være, at man havde en kolleger, der var kommet til at slette det, og så står man med hjørnen inde på kontoret tre måneder efter, at han var ansattet sig. Jeg har ikke fået den der pension, I snyder mig. Og så vil man altså kunne finde ud af historikken på, om det er en selv, der er kommet til at slette, eller om det er bare en kolleger. Og så kan man få rettet op på det efterfølgende. Det kan være, at I tænker, at det er alligevel meget, at vi skal gå ind og kigge på medarbejdereplanlagte ændringer for at holde øje med det, men vi har naturligvis også lagt den her planlagte ændringer ind i lønberegningen og på medarbejdergenerelt info. Med en lille tekst om, at der forekommer altså planlagte ændringer for det her felt. Og i det her tilfælde er det altså Anna, der er heldig at have en planlagt ændring på sin grundløn per 1.1.27. Så her er vi altså også vist de planlagte ændringer for jer. Og det var lidt om, hvad vi har udviklet siden sidste Danlund Connect. Det er sidste års tid, men hvad er så på trapperne? Og først så kan vi jo glædeligt fortælle jer, at i år der fyldte Danlund 25 år. Og i den henseende eller i den anledning, så har vi lavet et nyt design. Et nyt layout af Danlund. Vi prøver at gøre det mere roligere, mere sammenhængende i et visuelt udtryk. Det er med nye ikoner og en mere ensartet visuel oplevelse, også på tværs af de produkter, som vi har her i huset. Løndelene består. Alle funktioner er, hvor de plejer at være. Så det er altså ikonerne og farverne, som I skal ændre. Vende jer til at se anderledes ud. I har taget rigtig godt imod det. Og vi har fået overvejende positiv feedback. Og vi har selvfølgelig også fået anden feedback fra jer. Og vi lytter og vi justerer undervejs. Så det vi har først fået, vi har fået mange forskellige henvendelser tilbage. Men blandt andet har vi fået, at I ønsker mindre scrolling. I ønsker en tilbagevendelse til lidt mere kompakthed i, hvordan det skal se ud. Der er nogle funktioner, hvor man skal skrolle lidt meget frem. Enten op og ned eller ud til siden. I har også bedt om, at vi bedre udnytter pladsen. I forhold til, at den har mere luft og tydeligere overblik. Og så har der også været mange henvendelser omkring læsbarhed og kontrasten i farvervalget. Og der kan jeg med glæde fortælle, at vi faktisk allerede har lavet nogle små justeringer. Som er ude i produktet allerede nu i forhold til lige præcis det emne. Og der vil løbende komme nye justeringer undervejs i forbindelse med det her. Så det er en proces. Så tak for jeres feedback. Ligesom at vi har udviklet tre rapporter, så er der flere rapporter på vej. Og også direkte til Excel. Og noget nyt, som jeg ved, noget af det, som vi arbejder inde i, det er blandt andet den her lønselvsum, som gerne vil opdeles per medarbejder. Og det ved jeg, at de knokler på, samtidig med, at de jo prøver at løse løngegjemsigtigheden for jer derude. Så det er i hvert fald noget, vi kigger ind i. Og der vil løbende komme flere rapporter, der kan trækkes til Excel. Den her planlagte ændringer, jeg nævnte før, der vil det jo være første version især på grundløn og pensionsdelene. Og der kommer selvfølgelig også flere versioner på. Jeg ved, at der ligger i gryden, at der skal være noget med SH og fritvalg, som også kan være noget med argentinitetsbestemt. Og så også normtimer, ved jeg, at de snakker om, skulle være med i version 2. Vi har også fået henvendelser om, at man kan importere fraværsregistreringer fra andre tidsregistreringssystemer, end Danund-appen til vores Danund HR. Og det arbejder vi altså også på, skal blive en mulighed via CSV-indlæsning, ligesom I kender det fra lønberegningen, at det bliver en mulighed ved i Danund HR. Så det er altså på vej at blive udviklet. Så har vi også noget helt nyt. Vi har jo nogle servicepakker, som I kan tilkøbe. Og som noget helt nyt, så vil vi altså per 1. december have en juridisk hotline. Og det er vores helt egen Mette Nørle, som I kan booke tid til direkte i hendes kalender. 15 minutter, 329 kroner. Og så kan I altså misbruge Mettes viden og blive klogere, blandt andet på løngennemsigtighed eller andre juridiske forhold, som vi i supporten ikke kan eller må hjælpe med. I booker den helt simpelt, inden hvor I finder de andre servicepakker, under vores hjemmeside, danlån.dk og så en skråstreg servicepakker. Så det er altså direkte ned i Mettes kalender. Det er allerede muligt at booke hende nu, selvom at den første træder i kraft først i 12. Så bare giv den gas. Og nu til tips og tricks fra supporten. Jeg er blevet bedt om at foreslå de tips og tricks, som vi kommer med fra supporten til jer. Og vi hører mange forskellige ting fra jer kunder. Vi ser diverse faldgrupper, tidsrøver og genganger på spørgsmål. Så nu har jeg taget lidt med. Det kan være, at I kan blive klogere på noget af det. Det første, jeg vil tale ind i her, det er forskudsferie. Forskudsferie er jo ferie, som medarbejderen holder på en form for kredit. Og kredit, det skal afvikles. Det er kun relevant for medarbejdere, der har ferie med løn. Og I kan jo gøre det ind under afholdte feriedage, at I simpelthen giver de her forskudsferiedage. Det er en mulighed, I har her. I skal som arbejdsgiver have styr på at få afviklet den her kredit. Og så tænker I nok, kan Danløn hjælpe med at holde styr på det for mig? Og det kan vi selvfølgelig. Vi har lavet en rapport, der ligger inden under løn og ferie. Forskudsferie hedder den. Og her vil I altså per lønafregning se, hvad er den skyldige forskudsferiedag per medarbejder. I det her tilfælde, der er det Dan Lønsen, der har en skyldig forskudsferiedag på 3,12 feriedage. Og eksemplet er taget per 31.7. Fordi, at I skal have styr på at få opgjort og afregnet den her feriekredit inden ferieårets afslutning. Det er jævnfør-ferieloven ikke en mulighed at overføre sådan en her skyldig forskudsferie saldo til et nyt ferieår. Og derfor så nulstiller Danløn også automatisk den her saldo per 1. september. Når det nye ferieår starter. Så her vil man altså i det her eksempel kunne se, at vi skal håndtere Dan Lønsen har 3,12 skyldige forskudsferiedage. Når vi sidder og lønberegner august. Så hvis man så kigger på klæden. Så bliver han naturligvis tildelt de 2,08 feriedage for augustperioden. Og systemet går altså selv ind og nedjusterer svarene til den skyldige forskudsferie saldo han havde. Og med den ferieoptjening han har for perioden og for ferieåret. Er der ikke nogen ændringer i løbet af ferieåret på den her given medarbejder? Og har han været ansat hele ferieåret. Så tilskriver Dan Lønsen automatisk de manglende 0,04 feriedage. Så vi ender på de 25 for ferieåret. Og derfor ser vi altså her i det her eksempel. At Dan han skylder for en feriedag. Og her der skal I så ind og vurdere om I vil give Dan den ekstra feriedag. Eller den for meget holdte feriedag. Og bare at den bortfalder. Eller også at I skal ind og have lavet en reduktion i grundlønnen. Sådan så at han selv betaler for den for meget holdte ferie. Vi beder lidt i ferieregif. Vi har også det der hedder feriedifferenceberegning. Og det er også jævnt før ferielovens princip om. At har man medarbejdere som skifter i antallet af normtimer for måneden. Så kan der jo være. Så er princippet altså at ferie skal afholdes med samme værdi som det er optjent. Og det er det man kalder for feriedifferenceberegning. Og her har Dan Lønsen naturligvis også udviklet en automatik der hjælper jer. Så ind under feriedifferenceberegningen. Så længe der ikke er sket nogle ændringer. Så vil man altså få den her beregnknap. Hvis man har en medarbejder som har skiftet i nogle timer. Og den trykker man simpelt på. Og så vil den beregne enten et tillæg eller et fradrag. Men tillægget skal man altid give. I forhold til at stille medarbejderen bedst muligt. Et fradrag kan man undværdigt give netop fordi man må stille medarbejderen bedst muligt. Skulle man have en medarbejder hvor man har lavet nogle rettelser i forhold til ferie. Så vil beregnknappen ikke være tilgængelig. Og I skal altså ind og manuelt beregne den her feriedifferencetillæg eller fradrag. Og der har vi naturligvis lavet et Excel-ark. Hvor vi har sat nogle formler ind. Og lidt hjælpetekst i hvordan I bruger det. Så I selv kan beregne det her tillæg eller fradrag. Og sætte det ind i feltet feriedifferencet under ferie-SH i lønberegningen. Det ark ligger nede. Når man er på den her side. Så trykker man bare på hjælp. Og så er der altså et direkte link til det her Excel-ark. Så har vi haft en masse henvendelser omkring at jeres kontrollister lige pludselig var blevet alenlange. Og ligesom viste det her eksempel. Så markeret med rødt. Så kunne man se at der pludselig var flæget. At der var uoverensstemmelser mellem valgt basisordning på medarbejdere. Det er en ny validering. Den har lavet. Og det er for at hjælpe jer kunder og lønermestrukturer med at undgå dobbeltbetalinger af basisbidragende. Så her kan I altså blive gjort opmærksomme på. At der er noget med tildelte basisordninger. Der konflikter på jeres medarbejdere. Valideringen går ind og kigger både på de aktive men også på de inaktive medarbejdere. Og det gør det fordi at der bliver afregnet indberettet kvartalsvist. Så det kunne jo godt være at man havde en medarbejdere der havde forladt virksomheden. Og derfor er inaktiv. Men som har en forkert ordning i varsel. Og det laver altså den her belede. I kan selvfølgelig naturligvis simpelt ændre det på alle medarbejdere. Så hvis I går ind under medarbejdere og masseopdateringer. Så kan I altså vinge alle af og vælge ønsket opdatere varselsordning. Som ligger nederst i vores rullemenu. Og herefter vælge hvad er det for en varselsordning. I gerne vil have sat på de her medarbejdere. I det her eksempel kan I se at der er både varsel.dk og der er obligatorisk DA i varsel. Og det er altså blandt andet den validering hvor I kigger på. At det konflikter fordi det er to forskellige varselsordninger. Og det går ikke. Så her skal I jo finde ud af. I virksomheden hører I til varsel.dk. Eller er I på DA i varsel. Eller er det noget helt andet. Så kan I altså hurtigt få sat det på. Så I får lønindberettet varselsdelen korrekt fremadrettet. Lidt til nogle af de her nye pensioner. Pensionsoversætter. De nye rapporter hedder det. Vi har en pensionsoversætter der ligger ind under løn og lønaveregning. Og så nede i udskrifterne. Den hedder pensionsoversætter. Her viser den den aktuelle lønberegning. Så I kan lave en kontrol af. Har I nu husket at få sat pension op på alle jeres medarbejdere. Det kunne være I havde en kollega der havde lavet planlagte ændringer. Og I vil være helt sikre på at aftrykket er korrekt. Så kan I altså hurtigt kigge den aktuelle lønaveregning igennem her. I rullemenuen øverst på siden kan I også se at I kan se de forgangne. Altså de allerede afregnede perioder. Hvor I kan se har alle medarbejdere været med. Hvordan ser det ud hvis nu der er nogen der stiller spørgsmål til det. Rapportbilledet her er kun et lille snip af hvor stor rapporten faktisk er. Og jeg vil altid foreslå jer at I tager den ud i Excel. Da der er en del flere kolonner end det der er vist her. Så der er blandt andet også grundlaget og også beløbsstørrelserne udregnet af. Hvilken procent der er sat op. Så der er lækkert at kigge på her. Medarbejderoversigten er også en ny rapport. Den ligger ind under virksomhedsmenuen og udskrifter. Og her der kan I altså kigge på alle jeres medarbejdere. Er de aktive eller inaktiverede. I kan se deres aktiviteter i forhold til ansættelser. Og er de fratrådte. Er der en fratrådsels dato på osv. Det kunne være at man havde brug for at trække den her ud i Excel. Så det er naturligvis også en mulighed. Og så kan I altså selv sortere fra eller til. I forhold til hvad I videre skal arbejde med med den her funktion. Medarbejderdetaljer er også en ny rapport vi har lavet. Den ligger også ind under virksomhed og udskrifter. Og her viser vi ret simpelt alle de oplysninger der ligger under medarbejder generelt. Men også under ferie og SH. Så det er ligesom en samlet rapport på de ting der er tastet ind på en given medarbejder. Man kan også her bruge den til at se er bogføringsgrupperne sat rigtigt på. Har jeg valgt den rette dimension. Vi har også haft henvendelser i forhold til det her med P nummer. Som enkomst gerne vil have at man indberetter korrekt. Hvis man skal det. Så kan man altså her se det ud fra den her rapport. Sådan her bliver den vist på skærmen. Og den er opdelt kolonnevis hvis du trækker den ud i Excel. Den indeholder ikke nogen løndele eller normtimer. Så det er altså kun alle de her andre sætter og ferieordninger og procenter osv. Og så har jeg lidt korrektricks med som jeg ynder at kalde det. Fra supporten til jer. Tidligere har det været sådan at fratrædelsestato feltet. Hvis man tastede det ind på forhånd. Så låste det sig ligesom hvis man afregnede en løndafregning inden. Og så kunne man ikke ændre i det. Det er lavet om sådan så at I nu kan taste fratrædelsestatoen ind lige så snart at I kender den. Så hvis I har en som ligger i en opsigelsesperiode. Og I ved om 3-4 måneder fratræder den her. Jeg vil ikke glemme det fordi at jeg ønsker at anvende alle de her automatikker der er i forbindelse med fratrædelse. Ind med den dato med det samme og forgemt. Så bliver den først medtaget når at den dato er med i løndafregningen. Så en lille fiff til alle datofelter. Hvis man trykker D i de felter så siger systemet at det er dags dato. Det kunne være det i alt nogen er. Så vil jeg også slå et lille slag for sortering af medarbejdere med de her to pile der er ved siden af medarbejdere rullemenuen. Der kan man altså få det til at skifte om hvorvidt det skal vises mellem for eller efter navn. Og det kunne være det hjælper jeg lidt når I sidder og lider efter en given medarbejder. Hvis man tænker jeg kender ikke mine medarbejderes navne helt 100%. Jeg er sådan en der husker deres medarbejdernummer. Så kan I lige ved siden af faktisk søge efter nummeret. Hvis man ved at Mads han er 329. Så skriver I bare 329. Og så vil alle de medarbejdere som enten har 329 i CPR nummer. Eller som medarbejdernummer bliver vist i listen her nedenunder. I forhold til det som Zau nævnte om løngennemsigtighed og at man ikke havde DanundHR. Så skal I jo tildele de her oprettede jobkategorier per medarbejder. Og der skal I ind på hvert medarbejder generelt kort og have tildelt den rette jobkategori. Der er der et lille fif i forhold til at man ikke skal op og navigere og finde den næste. I kan altså bladre imellem medarbejderne med kontrol og så en pil til højre eller venstre. Sådan så I hurtigt kan tildele den rette jobkategori gennem. Og så gå videre til næste medarbejder så det er lidt hurtigere. I kan også trykke enter i stedet for gennem. Og så kan I bruge tabulatoren til at hoppe videre i felterne. Også både i lønberegningen men også i medarbejdere generelt kortene. Så ja, det var lidt for mig. Tusind tak Louise. Det var fornemt. Der var en god pose blandet bold til alle sammen. Og nu nærmer vi os jo i den grad afslutningen. Jeg har bare lige et par afsluttende bemærkninger. Før vi kan sige tak for i dag. Og den første. Den. Ja, den handler om vores kommende webinar. Fordi faktisk Louise og jeg vil gøre studiet den 3. december. Og det handler om hvordan du afslutter året 2026 bedst muligt. Det kan du finde via vores hjemmeside www.dannoy.dk gå op i videnscenter og vælg gratis webinar. Og der kan du altså se webinaret. Og skynd dig at få dig tilmeldt. Fordi det er årets højdepunkt. Det bliver rigtig, rigtig godt. Og Louise kommer med en række fremragende tips. Så du får afsluttet året fuldstændig efterpåen. Det andet tip jeg har til dig. Forhåbentlig så får du det allerede. Det er vores nødspræg. Det er altså her at vi informerer om kommende webinarer. Det er her vi breaker nye funktioner. Det er her vi har tips for supporten. Det er her vi linker til gode artikler, guides og andet som vi går og laver. Og det er altså et godt tip at få dig tilmeldt til det. Jeg har taget screenshot med fra din komso. Jamen hvis du klikker på tilmeldt under den hyfsbrev her. Jamen så kan du tilmelde dig på et øjeblik. Og så misser du aldrig en god nyhed fra os. Og vores sidste tip. Jamen det handler om LinkedIn. Der er vi også utrolig aktive. Skynd dig ind og følg os. Og klik gerne på den lille klokke jeg har markeret med pilen her. Og vælg alle notifikationer. Eller hvad det nu lige hedder. Det kan jeg ikke huske. Men så sikrer du at du ser alle de gode opslag som vi kommer med. Og det var det sidste. Jeg tror jeg fik sagt at jeg fik lavet. Jeg tror jeg sagde at jeg lavede. At jeg aktiverede sådan en lille kort ude i højre side af skærmen. Omkring webinaret. Det kan jeg ikke huske om jeg gjorde. Men ude i højre side af din skærm lige nu. Der kan du klikke tilmelde webinar. Og så kan du få en lille forlom ind på vores webinar. Omkring vores afslutning. Så skynd dig for at få dig tilmeldt. Og tak fordi du så med. Vi har holdt tiden nogenlunde. Ha' en fortsat god dag. Farvel og tak.
